Praktisk info

Kurset blev afholdt d. 05. - 07. oktober 2018

Kurset er afholdt. 

Landsforeningen af Menighedsråd og Løgumkloster Refugium inviterer i fællesskab til et spændende kursus med samtale om tro og kristendom. Tro og kristendom – hvad er det egentligt for størrelser? Og hvordan taler vi om dem sammen med andre? Vi kan være blufærdige – og måske mangler vi ord for det, vi tror på?

På dette kursus vil vi tage livtag med troen og kristendommen og sætte os selv og vores erfarings-verden i spil gennem dialog og debat. Det vil vi bl.a. gøre med udgangspunkt i digtningen, forskellige dialogværktøjer, foredrag, oplæg og - ikke mindst – samtale.

Ved kursets afslutning får alle deltagere en mappe med beskrivelser af metoder, tekster m.m., der kan anvendes til samtale om tro og kristendom i menighedsrådet eller andre steder, når man er kommet hjem.

Medvirkende

Helle S. Søtrup, digter
Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Dansk Bibelselskab
Elof Westergaard, biskop over Ribe stift
Catharina Ilene Damgaard, politisk projektleder i Landsforeningen af Menighedsråd
Peter Hundebøll, Landsforeningen af Menighedsråd
Helle Skaarup, forstander, Løgumkloster Refugium
Kirsten Bjerrum, viceforstander, Løgumkloster Refugium