I kan bruge salmer eller sange (herefter salmer som fællesbetegnelse) til at igangsætte en samtale om tro og kristendom.

På et menighedsrådsmøde kan I sætte 30 (15) minutter af til at tale om 1 – 2 salmer. Vælg enten selv nogle salmer, som I vil samtale om, eller vælg en fra listen nedenfor. Udpeg gerne en ordstyrer, som holder øje med tiden og sikrer, at alle kommer til orde.

Øvelse med salmer

I er velkomne til at lave jeres egne spørgsmål til salmerne, men I kan også bruge følgende: 

Spørgsmål:

  • Hvad er salmens budskab?
  • I hvilke sammenhænge kan salmen synges?
  • Optræder der nogen særlige symboler/billeder i salmen? Hvis ja, hvad repræsenterer de?
  • Referer salmen til en bibelhistorie/lignelse?
  • Hvilken stemning frembringer salmen? Hvilken sammenhæng har det til indholdet i salmen?
  • Hvordan vil I karakterisere den musik, som kan ledsage salmen?

Efter 20 (10) minutter afsluttes øvelsen. I kan bruge de resterende 10 (5) minutter på at diskutere følgende spørgsmål:

  • Hvad er det vigtigste, I tager med jer fra salmen?
  • Fik I nogen nye refleksioner i denne diskussion?
  • Vil I gerne gentage øvelsen? Hvis ja, hvilken salme vil I samtale om næste gang?

Forslag til salmer

DDS = Den Danske Salmebog, online/2003 udgaven

HHS = Højskolesangbogen, 2006. 

  • Du gav mig, o Herre, en lod af din jord. DDS 728. C.R. Sundell & K.L. Aastrup 1945.
  • De dybeste lag i mit hjerte. DDS 28. Jens Rosendal.
  • Spænd over os dit himmelsejl. DDS 29. Leif Rasmussen.
  • Jeg kender et land. DDS 561. N.F.S. Grundtvig.
  • Midt iblandt os er Guds rige. DDS 320. N.F.S. Grundtvig.
  • Jeg ser dit kunstværk, store Gud. DDS 20. Ambrosius Christoffersen Stub.
  • Jeg så ham som barn med det solrige øje. DDS 67. Schøller Parelius Vilhelm Birkedal.
  • Alt, hvad som fuglevinger fik. DDS 10. N.F.S. Grundtvig.
  • Nærmere, Gud, til dig. DDS 26. Sarah Adams & Henry Ussing.
IbenKrogsdal4.jpg
Foto: Bo Nygaard Larsen

Troen skal synges ud

Sådan siger salmedigteren Iben Krogsdal, der mener at troen har godt af at blive sunget ud.

Læs hele historien her

Årstidssalmer/sange:

  • I går var hveden moden. DDS 717. Lisbeth Smedegaard Andersen.
  • I sne står urt og busk i skjul. HSS 252. B. S. Ingemann
  • Hvad var det dog der skete (Den blå anemone). HSS 262. Kaj Munk.
  • Det dufter lysegrønt af græs. DDS 725. Carl David af Wirsén & Johannes Johansen.
  • Vi pløjed og vi så’de. DDS 730. Matthias Claudius, Jane M. Campbell & Jacob Knudsen.

Helt enkelt

Præst Tine Illum og organist Søren Andresen har udgivet sangbogen HELT ENKELT, der er et ønske om at opelske sangglæden i kirken, vise metoder til at indlære nye salmer, samt give eksempler på salmer, der er enkle uden at være forenklede, og lette at lære uden at være overfladiske.